Bosteder i Stubbekøbing

Hvis den unge har fået bevilget et botilbud sammen med STU / beskyttet beskæftigelse, er der to bosteder i Stubbekøbing.

De fleste bor på Godthåb, der er beliggende på Hans Egedesvej 5. Her er der 16 eneværelser med eget bad og toilet. Bygningen er totalrenoveret i 2013 og meget velegnet til målgruppen.

Godthåb er godkendt til 16 pladser efter SEL § 107, hvoraf de to pladser kan benyttes af unge på 17 år efter SEL § 66.1.5.

De unge kan også bo på Stubbekøbing Efterskole efter SEL § 66.1.5 i det første år, hvorefter de kan flytte til Godthåb.

Begge bosteder er velegnede til unge med fysiske handicaps.