EN DEL AF SAMFUNDET
På LivogJob er det afgørende vigtigt, at de unge med særlige behov er en del af samfundet. Det skal de være, fordi de har ret til at være det, og fordi de har pligt til at bidrage til samfundet.
De unge på LivogJob uddannes til at kunne bidrage til samfundet gennem relevante praktik projekter, der styrker samfundet og relationerne mellem de unge om det omgivende samfund. Nogle af de unge på LivogJob er i eksterne praktikker i almindelige virksomheder, mens andre profiterer af interne praktikker i de projekter, der er beskrevet efterfølgende.

EN SMUK BY
LivogJob har siden 2010 arbejdet med projektet En smuk By. Projektet handler om, at vi uddanner de unge til at bidrage til, at deres by bliver smuk at leve i. Derfor laver vi hvert år i vores store drivhus 100 blomsterampler, der hænges op i Stubbekøbing.
I projektet indgår der samarbejde mellem frivillige fra lokalområdet i forbindelse med plantningen og vandingen gennem hele sæsonen.
De unge vil efterfølgende kunne bidrage i deres egen kommune med lignende grønne projekter.
Blomsteramplerne af metal og vandingsudstyret er produceret på LivogJob. Det er vores vision, at vi senere kan udvide produktionen af disse ting i en socialøkonomisk virksomhed, så vi kan levere til byer og kommuner, der vil indføre En smuk By konceptet hos dem, hvor de kombinerer personer med særlige behov med lokale frivillige.